Jeg hedder Inger Hvindenbråten og er fra september 2025 ansat som sognepræst i det nye pastorat Ødis-Stepping-Frørup.
Jeg startede i min sognepræstestilling i Ødis i 2016, og her er jeg fortsat, men Ødis er ikke så stort et sogn, derfor har de ikke fuldtidspræst. Tidligere har jeg brugt noget af min arbejdstid i Seest og i Vonsild. Det stopper så ved udgangen af august, når jeg begynder i Stepping og Frørup den 1. september.
Jeg har et kontor i præstegården i Stepping, men til dagligt finder I mig nok oftest i og omkring kirken og præstegården i Ødis. Her bor jeg sammen med min mand Terje og vores søde Golden Retriever Loui.
Jeg er fra Norge, og har arbejdet som præst der i 18 år før jeg kom til Danmark i 2015. Efter et års tid med noget dansk tillægsuddannelse fik jeg min godkendelse som præst i Den danske folkekirke, og efter et vikariat på Fyn, kom jeg altså til Ødis.
Her har vi det godt, og jeg glæder mig rigtig meget til også at blive en fast del af Stepping og Frørup sogne.
Jeg er rigtig glad for mit arbejde som præst, og synes det er stort at få møde mennesker i alle mulige livssituationer – fra den jublende glæde når et par skal giftes eller have deres barn døbt, til den dybeste sorg, når vi skal tage afsked med et menneske, der har stået os nær.
Inger Hvindenbråten