Udendørs fodbold

Vi har fodboldhold til alle børn uanset alder, når vi starter udendørs-sæsonen. Vi er en DBU Børneklub, og når vi træner og spiller fodbold, så gør vi det med udgangspunkt i barnet og for at skabe gode oplevelser hos spillerne.

Se her hvilket tilbud, der passer til dig. Bare mød op til den første træning, hvis du vil være med. Du er velkommen til at prøve et par gange, før du beslutter dig for, om du vil være med.

Er du født i 2020 eller senere?

Så er Bold & Bevægelse for Barn & Voksen det rigtige for dig.

Vi har barnet i fokus, og den voksne er med i aktiviteterne som medspiller, hjælper – og nogle gange bare statist. Vi leger både med og uden bold, og målet er, at vi skal blive fortrolige med bolden som legetøj, udvikle os motorisk og opleve, at det er sjovt at gå til sport. Vi leger i almindeligt tøj og sko – præcis som i vuggestuen og børnehaven.

Vi leger på boldbanen ved hallen torsdage fra kl. 16:00 til 16:45. Første gang 24. april.
(Hvis du går til Forældre-barn gymnastik, så får du mulighed for at prøve det allerede den 20. og 27. marts)

Børn født i 2020 kan frit vælge og skifte mellem Bold & Bevægelse og U5-U6. Bare aftal med træneren fra gang til gang.

Træner er Kristian Langborg-Hansen

Er du født i 2019 eller 2020?

Så er du velkommen på vores nye U5-U6 fodboldhold. Holdet er både for drenge og piger.

Vi lærer sammenhold og holdånd, reglerne for fodbold, og vi bliver bedre til at drible, sparke og score mål – alt sammen gennem forskellige lege og øvelser med bolde. Måske tager vi også til et enkelt fodboldstævne inden sommerferien. Vi træner normalt i fodboldstøvler og med benskinner, men det er okay med kondisko de første par gange.

Forældrene er ikke med på banen, men vi vil gerne have, at I er med som tilskuere – i hvert fald de første par gange.

Vi træner på boldbanen ved hallen hver torsdag kl. 17:00- 17:45 første gang den 8. maj.
(Hvis du går i førskole eller børnehave i Stepping, får du mulighed for at prøve det i skolen/børnehaven den 23. og 30. april).

Træner er Kristian Langborg-Hansen

Børn født i 2020 kan frit vælge og skifte mellem Bold & Bevægelse og U5-U6. Bare aftal med træneren fra gang til gang.

Er du født i 2017 eller 2018

Så har vi plads til dig på vores U7-U8 hold, hvor vi både har drenge og piger på holdet.

Vi spiller videre i 3-mands-turneringen frem til sommerferien og øver os i at spille 5-mands-kampe, som vi skal til efter sommerferien.

Vi træner på boldbanen ved hallen  hver tirsdag kl. 16:00 – 17:00 første gang den 8. april (indtil da træner vi i hallen på samme tidspunkt).

Trænere er Kristian Langborg-Hansen og Simon Rhinstrøm.

Er du født i 2015 eller 2016?

Så kom og vær på vores U9-U10 hold sammen med andre fodboldglade drenge og piger.

Vi spiller 5-mands-fodbold og øver os i gode spark, finter, sammenspil og alt det, som gør fodbold fantastisk. Vi deltager i DBU’s fodboldturnering og tager til enkelte stævner i løbet af foråret.

Vi træner på boldbanen ved hallen hver tirsdag kl. 17:00 – 18:00.

Trænere er Simon Rhinstrøm, Kenneth Dünne og Carina Bjærge.

Er du født i 2013 eller 2014?

Så vær med på vores ældste børnehold U11 og U12, hvor vi spiller 8-mands turneringskampe og stævner.

Vi træner to gange om ugen for at blive gode til at spille sammen, forstå taktik og teknik, og kunne mestre både de gode finter og de hårde spark.

Vi har holdet sammen med Sommersted IF og Nustrup UIF, og træning er på skift i de tre byer.

Vi træner hver tirsdag kl. 18:00 – 19:00 og hver torsdag kl. 17:00 – 18:00. Første gang 1. april på banen ved hallen i Nustrup (indtil da træner vi tirsdag kl. 18:00 – 19:30 på kunstbanen i Vojens)

Trænere er Lasse Sigurdson, Kenneth Andersen, Kasper Kristensen og Kristian Langborg-Hansen.